Velkommen til ITM Toolbox — IT Minds’ interne platform til overblik over medarbejdere, kunder, økonomi og kapacitet. Alle data synkroniseres automatisk fra Salary.dk, Severa (Visma), Azure AD og e-conomic, og samles i ét samlet overblik.
Al data persisteres i en dedikeret PostgreSQL-database og synkroniseres løbende via en automatiseret sync engine med konfigurerbare skemaer. Ændringer i kildesystemerne fanges ved næste sync-kørsel.
Kunder
Samlet kundeoversigt med kontaktpersoner og detaljer hentet fra Severa og e-conomic. Mulighed for at oprette nye kunder direkte fra Toolbox — de oprettes automatisk i begge systemer.
Medarbejdere (P.O.D.I.O.)
Komplet medarbejderoversigt der fletter data fra tre kilder: Salary.dk (løn, kontrakt), Severa (projekter, timer) og Azure AD (identitet, grupper). Medarbejdernummer bruges som fælles nøgle på tværs af systemer.
Nye medarbejdere kan stages (reservere medarbejdernummer), reviewes og til sidst promoveres — hvorefter de automatisk oprettes i Salary og Severa.
Data Checker
Analyse af sync-data mellem systemer. Viser konflikter og afvigelser for hver medarbejder så man kan identificere data der er ude af sync mellem Salary, Severa og Azure AD.
Prognose
Månedlig kapacitets- og omsætningsprognose baseret på Severa-allokeringer. Beregner KPI’er pr. afdeling: kontrakttimer, fravær, tilgængelige timer, allokeret omsætning, lønomkostninger og margin.
Data hentes fra tre Severa-kilder (allokeringer, fravær og helligdage) og kombineres med medarbejdernes kontraktdata fra Salary. Prognoser gemmes som snapshots i databasen, så man kan sammenligne tidligere beregninger med nyere.
Rapport (Fakturerede Aktuals)
Samme struktur som prognosen, men baseret på faktiske fakturerede tal i stedet for allokeringer. Henter faktureringsdata direkte fra Severa og beregner realiseret omsætning, faktureringsgrad, gennemsnitlig timepris og margin pr. afdeling.
Freelance-margin beregnes separat og lægges til den samlede margin. To ekstra input-felter (Extra timer / Extra omsætning) giver mulighed for hurtige hvad-nu-hvis beregninger direkte i browseren uden at ændre de gemte data.
Rapporten genereres automatisk d. 3-5 i hver måned (efter faktura-deadline) og gemmes som snapshots.
Kommende Salg
Omsætningsmatrice med udvidelige rækker der grupperer allokeringer efter kunde, deal, medarbejder eller afdeling. Data hentes fra Sursen og giver overblik over kommende og afsluttede deals.
Datafejl
Automatisk kvalitetstjek af allokeringer og deals. Identificerer problemer som manglende deal-ejer, forkerte beløb, allokeringer uden tilknyttet deal og andre dataproblemer der bør rettes i Severa.
Sync Manager
Overblik over alle sync-jobs med live status, seneste kørselstidspunkt og resultat. Cron-skemaer kan redigeres direkte fra dashboardet. Hvert job (medarbejdere, kunder, fakturaer, prognose, rapport) kører efter sit eget skema og kan også startes manuelt.
Alle sync-kørsler logges i databasen med tidspunkt, varighed og resultat.
Adgangsstyring
Alle sider er beskyttet via Microsoft Entra ID (Azure AD). Brugerens grupper oversættes til rettigheder, og hvert værktøj kræver specifik adgang. Admins har mulighed for at agere som andre brugere via impersonation — med fuld audit-logging af alle handlinger.